Teknisk mekaniker søges til Krogsgaard-Jensen A/S i Rødovre

Vil du være en del af et dynamisk og moderne værksted, hvor du kan dyrke din ekspertise inden for Toyota teknologi?

Krogsgaard-Jensen A/S søger en engageret mekaniker, der ønsker at bidrage til vores unikke bilhus. Hos os er du ikke bare et nummer – vi vægter både din faglige og personlige udvikling lige så højt som vores passion for biler.

I en af vores afdelinger, som står for en gennemgribende ombygning / udvidelse, venter dit nye værksted. Her bliver du en del af et team bestående af erfarne værkførere og mekanikere.

Vi specialiserer os i Toyota, og dine arbejdstider vil være fra kl. 7.45-16.00 mandag-torsdag og kl. 7.45-14.45 fredag.

"Vi tilrettelægger arbejdsopgaverne, så de matcher dine erfaringer og kompetencer, mens du udfører klassiske tekniske og mekaniske opgaver som service, reparation og diagnosticering," udtaler værkstedschef Claus Rünitz.

Få det sorte bælte i Toyota

Vi investerer i vores medarbejderes efteruddannelse gennem mærkespecifikke kurser og holder os konstant opdateret med den nyeste teknologi og det bedste udstyr. Ud over dette tilbyder vi pension, bonusordning, sundhedsforsikring og en attraktiv løn.
"Som en ekstra bonus bliver du en del af et fantastisk team af sjove og udadvendte kolleger," tilføjer værkstedschef Claus Rünitz.

Selvstændig og pligtopfyldende mekaniker søges

Vi leder efter en passioneret bilentusiast, der tager ejerskab over sit arbejde og altid stræber efter at levere et resultat, man kan være stolt af. Evnen til samarbejde er afgørende, og vi værdsætter både din erfaring og din vilje til at lære.

• Uddannet mekaniker med et par års værkstedserfaring – erfaring med Toyota er en fordel.
• Ordenssans og evnen til at bevare overblikket, selv i travle perioder.

"Du vil helt sikkert trives her – det gør vi," afslutter Claus Rünitz, der ser frem til at modtage ansøgninger fra motiverede mekanikere.

Er det dig, vi leder efter?

Hvis denne stilling og dette miljø lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til cr@krogsgaard-biler.dk

Vi behandler ansøgninger løbende, så send din allerede i dag. Eventuelle spørgsmål kan rettes til både Værkstedschef Claus Rünitz på 44 52 50 25 eller Værkfører Henrik Hansen på 44 52 50 24.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os:

Krogsgaard-Jensen A/S er etableret i 1924 og er forhandler af Toyota, Mazda, Renault og Dacia. Vi beskæftiger 130 engagerede kolleger fordelt på 8 lokationer i København N, Rødovre, Herlev, Birkerød, Farum og Gentofte, der har 3 lokationer.
Arbejdsgiver

Krogsgaard-Jensen A/S - Rødovre
Islevdalvej 93
2610, Rødovre
Tlf: 72 112 110

Kontaktperson

Claus Rünitz, 44 52 50 25
Mail: cr@krogsgaard-biler.dk

Henrik Hansen, 44 52 50 24

Indrykket: 29. januar 2024

Andre stillinger hos Krogsgaard