Det er efterhånden et par år siden, Dacia viste Dacia Bigster Concept. Nu står den færdige bil her så - og den er lige så cool som man kunne have håbet.
Dacia Duster har i mange år været Dacias flagskib. Kendt for sin no bullshit attitude, imponerende klatreegenskaber og i det hele taget en brugsbil, der var skabt til – ja, at blive brugt. Hvad enten man var vinbonde i Sydfrankrig eller vinhandler i Sydhavnen. Nu har Dacia Duster fået en storebror som er alt det Dacia Duster, er kendt for – og mere til.
Navnet er Dacia Bigster. Bigster bygger på Dacias CMF-B platform, som er grundlaget for hele Dacias modelprogram med en ekstrem fleksibel platform.
Med Bigster er der lagt vægt på, at der skal være masser af plads indenfor for passagerene og bagage. Bagagerummet sluger hele 667 liter. Et bagagerum man i øvrigt kan komme til ved et enkelt tryk på en knap – ja – Dacia har fået elektrisk bagklap. Der er arbejdet med at reducere vindstøj ved blandt andet at benytte sig at tykkere glas, og mere omfattende brug af støjdæmpende materiale.
Længere – højere - Bigster
Målene på bilen fortæller historien om en større bil end Duster. Den er 4,57 meter lang, hvilket er 23 centimeter længere end Duster, den er 1,71 meter høj, hvilket er 5 centimeter højere end Duster, den sluger 150 liter mere end Duster i bagagerummet og så er akselafstanden på 2,70 meter – 4 centimeter længere end Duster
Forfra ligner den det den er. En cool terrænkapabel SUV, hvilket understreges af beskyttelsespladerne foran og bagved der er lavet af genbrugsmaterialet Starkle, der er gennemfarvet, så man ikke behøver at frygte for ridser og skrammer i lakken. Det samme materiale går i øvrigt igennem på alle beskyttelseslister på siden og ved hjulkasserne.
Den nye Bigster står fast på enten 17 – 18 eller 19 tommer hjul alt efter versionen. Det rå og funktionelle look går igen indenfor, hvor nøgleordene er plads, ergonomi og komfort.
Indenfor er der udsigt til et instrumentbord, der huser enten en 7 eller 10-tommers digital skærm alt efter version og et multimediasystem med en 10.1 tommer skærm.
Helt ny motor til Bigster
Der er mange motorer at vælge imellem med Dacia Bigster. Nyheden er en 155 hk Hybrid, der består af en 4-cylindret benzinmotor med 107 hk og dertil to elektriske motorer på 55 hk – det hele koblet til en automatgearkasse. Den nye 155 hk motor kommer ovenpå den kendte 140 hk Hybridversion, der blandt andet har fundet vej til Dacia Jogger og den nye Dacia Duster. Med 155 hk i Bigster er der flere kræfter til den lidt større bil
Den nye Bigster fås også med en mere traditionel drivlinje – nemlig en 140 hk motor, der baserer sig på den kendte 1.2 liters 3 cylindrede turbomotor og med en traditionel 6-trins gearkasse. Den er koblet til et mildt hybridt system, der hjælper til ved start og acceleration og hjælper med til et lavt forbrug på 5,6 l/100 km.
Med samme motor fås også en 4X4 version, der har en række forskellige køreprogrammer alt efter underlaget. Auto – det siger sig selv – her sørger systemet selv for at distribuere kraft mellem for og baghjul. Derudover er der et køreprogram til mudder/sand. Desuden til sne, hvor esc systemet og traction control spiller en stor rolle, et rendyrket Off Road program og til sidste eco program
Den nye Bigster fås i fire udstyrsniveauer. Essential, Expression, Journey og Extreme, der er skabt til dem der bare elsker at tage deres bil med off the beaten track.
Bigster Essential: 17” alufælge, fixed roof bars, Media Display med 10.1” central touchscreen, 7” digital instrument panel, manual air conditioning, parkeringssensorer bag og kamera.
Bigster Expression: Essential + dual-zone automatic air-conditioning, elektrisk parkeringsbremse, regnsensorer, elektrisk foldbare sidespejle, 40/20/40 bagsæde
Bigster Extreme: Expression + 18” aluhjul, modular roof bars, kobberbrun interiør, panoramasoltag, hands-free key, vaskbart Microcloud synthetic TEP indtræk, gummimåtter, 10” digital instrument panel, Media Nav Live system med 10.1” central touchscreen og connected navigation, 6-højtalere Arkamys 3D Sound audio system, hill descent control.
Bigster Journey: Expression + 18” aluhjul, elbagklap, hands-free key, høj centerkonsol med armlæn, elektrisk justerbart føresæde, 10” digital instrument panel, New Media Nav Live system med 10.1” central touchscreen og connected navigation, 6-speakers Arkamys 3D Sound audio system, trådløs mobiloplader, adaptive cruise control.