Dacia Duster i finalen om The Car of the Year 2025

For første gang nogensinde er Dacia repræsenteret blandt finalisterne til European Car of the Year 2025. Bag succesen står, at Dacia Duster både repræsenterer teknologisk innovation og value for money.

Det er intet mindre end fantastisk, at Dacia Duster har nået finalen i kampen om titlen som Car of the Year 2025. I et stærkt felt af 42 helt nye bilmodeller, er Dacia Duster vurderet til at være blandt de syv bedste nye biler i Europa. Bag den vurdering står 60 uafhængige motorjournalister fra 23 lande.

Den helt nye Dacia Duster er baseret på CMF-B platformen, der blandt andet muliggør elektrificerede drivlinjer, som HYBRID 140. Med denne er det muligt i byen at køre helt op til 80 % af tiden på el, hvilket reducerer forbruget i bykørsel med op til 40 %.

Innovation er der også masser af i den nye Duster, der blandt meget andet benytter sig af materialet Starkle®, der er genanvendt plastikmateriale som fortrinsvist er benyttet på bilens exteriør.

Siden lanceringen i 2010 er Dacia Duster solgt mere end 2.5 mio eksemplarer og har været en af de bedst sælgende B-SUV biler siden 2018.

Den nye Dacia Duster introduceres i Danmark i Q1

Vinderen af Car of the Year 2025 bliver offentliggjort på Bruxelles Motorshow den 10. januar

Flere nyheder