PRESSEMEDDELELSE - 30. OKTOBER 2026
For 6 år i træk er har Renault en bil med i finalen om Car of the Year. Denne gang med den mindste elbil fra Renault – Renault Twingo
Renault Twingo har netop modtaget endnu en finaleplads i kampen om en prestigefyldt titel. Først kom nomineringen til finalen i Årets Bil i Danmark, som afgøres den 10. november og nu den europæiske pendant.
Twingo E-Tech electric er blandt de syv finalister til den prestigefyldte Car of the Year 2027-pris. En jury bestående af 65 journalister fra 25 lande har testet og vurderet i alt 43 biler, inden de syv finalister blev udvalgt. Vinderen offentliggøres den 8. januar 2027 ved en ceremoni i forbindelse med Brussels Motor Show i Belgien.
For 6. år i træk
Renault har sikret sig en plads blandt de syv finalister for sjette år i træk. En historisk bedrift, der afspejler den omfattende fornyelse af modelprogrammet og kvaliteten af mærkets biler.
Renaults finalister gennem de seneste seks år:
Renault CEO Fabrice Cambolive siger om baggrunden for, at han mener Renault Twingo er i finalen.
"Med Twingo tog vi en udfordring op, som mange betragtede som umulig: at udvikle en attraktiv, teknologisk avanceret og prisvenlig europæisk elbil til under 20.000 euro. Ved at genoplive den pionerånd, der lå bag den oprindelige Twingos succes, demonstrerer vi vores evne til at være et skridt foran markedets forventninger og gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for så mange som muligt.
Twingo E-Tech electric har allerede solgt næsten 26.000 eksemplarer siden lanceringen og indtog førstepladsen i sit segment i tredje kvartal. Det viser, at vi kan gøre elektrisk mobilitet økonomisk tilgængelig uden at give afkald på alt det, vi holder af ved biler: design, opfindsomhed, køreglæde og følelser. Vi er utroligt stolte over, at Twingo nu er blandt de syv finalister til Car of the Year. Dens finaleplads illustrerer samtidig Renaults stærke momentum med en Renault-model blandt finalisterne hvert eneste år siden 2022."
Markedsleder i Europa
Renault Twingo E-Tech electric er allerede markedsleder i sit segment i Europa med en markedsandel på omkring 25 procent og genfortolker samtidig ånden fra den første generation af Twingo i en moderne udgave. I Danmark er den også populær med et salg på omkring 200 om måneden.
Med fem døre, to individuelle bagsæder, der kan forskydes 17 cm, samt et sammenklappeligt passagersæde foran kan kabinen tilpasses forskellige behov. Bagagerummet rummer op til 360 liter, og den maksimale lastlængde er op til 2 meter. En usædvanlig alsidighed for så kompakt en bybil.
Teknologi fra større biler
Den nye generation af Twingo er samtidig den første bybil, der tilbyder teknologier, som normalt er forbeholdt større bilklasser. Alle versioner har en dobbelt skærmløsning og et opkoblet multimediesystem.
Techno-versionen har desuden OpenR Link med Google built-in, som den første bil i A-segmentet. Det giver blandt andet adgang til en ruteplanlægger til elbiler samt Gemini, Googles AI-baserede samtaleassistent.
Twingo E-Tech electric tilbyder desuden op til 24 førerassistentsystemer suppleret af One Pedal-funktionen, der er særligt praktisk ved bykørsel.
Modelprogrammet er for nylig også blevet udvidet med Twingobay, et panoramaglastag på 0,7 m². Det giver mere lys i kabinen og forstærker rummelighedsfornemmelsen for alle passagerer.
Renault Twingo E-Tech electric er udviklet med fokus på hverdagen og har en elmotor på 60 kW (82 hk) samt et LFP-batteri med en brugbar kapacitet på 27,5 kWh. Det giver en rækkevidde på op til 263 km efter WLTP-normen.
Med en pris på under 20.000 euro før eventuelle tilskud og produktion i Europa på Novo Mesto-fabrikken i Slovenien er Twingo E-Tech electric en prisvenlig og effektiv elektrisk bybil med masser af karakter. En bil skabt til at gøre hverdagen lettere og samtidig bringe smilet frem hos dem, der kører den.
Twingo i fornemt selskab
Sammen med Twingo E-Tech electric er følgende modeller finalister til Car of the Year 2027:
Det høje niveau blandt årets finalister understreger den anerkendelse, Renault Twingo E-Tech electric har opnået på markedet.