Krogsgaard-Jensen A/S udvider samarbejdet med Toyota

 

Krogsgaard-Jensen A/S udvider sit samarbejde med Toyota og bliver fra 1. juli ny autoriseret Toyota-
forhandler i et større område i Nordsjælland, som hidtil har været
dækket af Djarlo Automobiler.

 Ændringen sker som led i en løbende udvikling og konsolidering af Toyotas forhandlernetværk
i Danmark, hvor fokus er på at sikre stærke, moderne og effektive kundeoplevelser på tværs af landet.

Med udvidelsen vil Krogsgaard-Jensen A/S fremover servicere kunderne fra sine eksisterende faciliteter i blandt andet Birkerød og Gentofte. Dermed sikres fortsat høj tilgængelighed og kompetent rådgivning til både nye og eksisterende Toyota-kunder i området. Udover afdelingerne i Birkerød og Gentofte har Krogsgaard-Jensen A/S også Toyota lokationer i Rødovre, Herlev og København).

“Vi er stolte over at få muligheden for at udvide vores samarbejde med Toyota og byde endnu flere kunder velkommen. For os handler det om at gøre det nemt og trygt at være bilejer, uanset om man er ny kunde eller har kørt Toyota i mange år,” siger direktør Thomas Madsen fra Krogsgaard-Jensen A/S.

Krogsgaard-Jensen A/S har gennem mange år været en stærk samarbejdspartner for Toyota i Danmark og har opbygget solid erfaring med både salg og service af Toyotas modeller herunder også elektrificerede biler.

Med udvidelsen bliver endnu flere kunder en del af Krogsgaard-Jensens kundekreds, hvor fokus er på høj kvalitet, personlig service og rådgivning tilpasset den enkelte kundes behov. ”Vi er der for Toyota-kunderne, og vi finder altid en løsning, der passer kunden, om det betyder personlig fremvisning af bil på kundens adresse, eller afhentning af kundens bil til service, så er vi imødekommende og finder løsninger vores kunder” udtaler direktør og medejer Thomas Bendt Madsen

Toyota Danmark igangsatte tidligere en strategisk konsolidering af forhandlernetværket i stærkt samarbejde med vores partnere, Toyota-forhandlerne, for at sikre en fremtidig bæredygtig forretning. Udvidelsen af Krogsgaard-Jensens område sker som led i denne strategiske tilpasning af Toyotas forhandlernetværk med fokus på større og færre partnere.

“Bilbranchen stiller i dag større krav til både investeringer og kundeoplevelser, og den traditionelle forretningsmodel er under pres. Vi ønsker at sikre, at alle Toyota-forhandlere har et bæredygtigt og økonomisk sundt forretningsgrundlag i fremtiden. Derfor samler vi kræfterne hos større og færre forhandlere,” siger adm. direktør Pernille Kim Johansen hos Toyota Danmark.

Djarlo Automobiler stopper som autoriseret Toyota-forhandler ved udgangen af juni, hvorefter Krogsgaard-Jensen altså overtager området fra sine lokationer i Birkerød og Gentofte. ”Vi har udover Birkerød og Gentofte også Toyota-afdelinger i Herlev, Rødovre og København, hvor der også tilbydes salg og service af Toyota, og her er alle naturligvis også velkomne, hvad der passer kunden bedst, vi er altid imødekommende og finder løsninger for vores kunder”, udtaler direktør og medejer Thomas Bendt Madsen.

Eksisterende Toyota-kunder i området kan fortsat forvente professionel service og adgang til autoriserede værksteder, originale reservedele og garantiarbejde. Overgangen vil ske med fokus på mindst mulig påvirkning for kunderne.

Flere nyheder