Derfor skal du vælge Toyota Service

Hos Toyota får din bil præcis det serviceeftersyn, som fabrikken foreskriver, udført af de teknikere, der er bedst uddannet til at servicere din bil. Og når du overholder bilens serviceintervaller, fastholder du samtidig fabriksgarantien – og med tiden den serviceaktiverede garanti Toyota Relax. Det er både sikkerhed og tryghed i dit ejerskab.

Vi kender din Toyota bedst

Vi uddanner vores egne teknikere, som kender din bil fra inderst til yderst

Bedste værksted 24. gange i træk

AutoIndex har kåret Toyotas værksteder som Danmarks bedste 24 gange i træk

Op til 10 års garanti

Overholder du dine serviceintervaller får din bil op til 10 år/185.000 km garanti

Serviceeftersyn

Indholdet af et service hos Toyota er præcist defineret af fabrikken. Værkstedet har et serviceskema for hver model i forhold til, hvor gammel bilen er, og hvor langt bilen har kørt. Det vil sige, at en 4 år gammel Yaris, som har kørt 90.000 km har et andet serviceskema end en tilsvarende Yaris, der har kørt 35.000 km. Og en 7 år gammel Yaris har et helt tredje skema.

Grunden til, at vi både kigger på alder og kørte kilometer er, at de forskellige komponenter er designet til at holde forskelligt. Olie har en udløbsdato, mens bremseklodserne vil være slidt ned efter så og så mange kørte kilometer.

For dig er det en garanti for, at vi hverken laver mere eller mindre på din bil, end hvad den har brug for – i forhold til din sikkerhed og din økonomi.

Serviceintervaller

Et serviceinterval for Toyotas personbiler er som udgangspunkt 15.000 km eller 12 måneder alt efter, hvad der kommer først. For Proace varebiler gælder andre regler. Hvis serviceintervallet ikke bliver overholdt, frafalder fabriksgarantien, som dog kan genoprettes med et service.

Pris

Prisen for et service er forskellig fra gang til gang, da vi ikke udfører de samme opgaver hver gang. Og prisen for et service kan variere fra værksted til værksted. Det skyldes at værkstederne har forskellige udgifter til drift, og at de skal kunne drive deres forretninger lokalt fornuftigt.

Du kan altid helt uforpligtende bede om en pris på netop din bil – og du kan være sikker på, at vi kun udfører det arbejde på bilen, som vi aftaler. Det betyder, at du aldrig vil blive overrasket af en ekstraregning, når du henter bilen efter endt service.

Fabriksgaranti – og med tiden Toyota Relax

En Toyota kommer altid med en fabriksgaranti på 3 år eller 100.000 km, alt efter hvad der kommer først – dog uden kilometerbegrænsning det første år. Eneste krav er et årligt serviceeftersyn (eller for hver 15.000 km, hvad der kommer først) efter fabrikkens forskrifter. Fabriksgarantien dækker populært sagt alt det, der får bilen til at køre, og som ikke kategoriseres som ”sliddele”.

Et eksempel er bremserne, som består af ABS kontrolenhed, ABS-komponenter, hastighedssensorer, bremseforstærker, bremserør, bremsekalibre, bremseskiver, bremsetromler, forbindelser, begrænserventil, bremsehovedcylinder, bremsevæskebeholder, hjulcylindre, vakuumpumpe og bremseklodser.

Alt det er dækket af fabriksgarantien – undtagen bremseklodser og -skiver. De bliver løbende udskiftet efter fabrikkens forskrifter, og det er en udgift ejer selv afholder. Præcis som med sprinklervæske og olie. Sker der noget med de øvrige dele af bremserne, vil de være dækket af fabriksgarantien.

Vejhjælp uden beregning - år efter år

For hvert service, du får udført på et autoriseret Toyota-værksted, får du 12 måneders Toyota Vejhjælp med hjem. Du er dækket i hele Europa, og vi gør altid alt vi kan, for at du kommer hurtigt videre. Også selvom du bare er løbet tør for benzin.

Hos Toyota ved vi, at din bil er vigtig for dig. Derfor tilbyder vi nu værkstedsvideo, så du altid er opdateret og tryg – uanset hvor du befinder dig.

Når din bil er hos os, optager vores Toyota-tekniker en kort video, der viser dig præcis, hvad vi har fundet og hvad vi anbefaler. Du ser med egne øjne bilens tilstand, og vi gennemgår alt på en enkel og forståelig måde – uden teknisk snak du ikke kan bruge til noget.

Vi behandler din bil, som var den vores egen. Vores uddannede Toyota-teknikere arbejder kun med originale reservedele og følger Toyotas egne servicestandarder – så du kan være sikker på, at bilen er i de bedste hænder.

Med værkstedsvideo får du:

  • Fuld gennemsigtighed om bilens stand
  • Tryghed ved at se arbejdet med dine egne øjne
  • Mulighed for at godkende anbefalede reparationer nemt og hurtigt 

Dit næste værkstedsbesøg handler ikke kun om service – det handler om tillid. Og den vil vi gerne fortjene, hver eneste gang.