Din nye Toyota kommer med 3 års fabriksgaranti. Efter det kan du aktivere 1 år og 15.000 km. garanti med et serviceeftersyn hos os.
Det kan du gøre helt indtil bilen fylder 10 år eller har kørt 185.000 km (hvad der kommer først), også selvom dit seneste serviceeftersyn blev udført på et værksted, som ikke er vores.
Se betingelser og vilkår her.
Toyota Relax garantien gælder for alle Toyota-modeller, uanset om de er købt fra ny eller brugt – og også selvom de aldrig har været på et autoriseret værksted før.
Så længe bilen er under 10 år og endnu ikke har kørt 185.000 km.
Book dit næste serviceeftersyn, og nyd roen med Toyota Relax-garantien de næste 12 måneder/15.000 km.
Du får ikke bare 1 års serviceaktiveret garanti med hjem – din bil bliver også set efter i sømmene af de teknikere, der kender din Toyota bedst. De følger det serviceskema, som fabrikken har udarbejdet, og så tilbyder de dig altid originale reservedele, hvis noget skal skiftes.
Det er professionelt, ordentligt og trygt. Præcis som Toyota skal være.
Ud over at få et års garanti, er der yderligere fordele ved at servicere din bil hos Toyota.
Originale dele, som er designet og testet efter vores standarder.
Toyota-uddannede teknikere, der kender hver en detalje af din bil.
Kør videre i en Toyota, mens din egen bil er på værkstedet.
Hvad er Toyota Relax?
Toyota Relax er en garanti, som automatisk aktiveres efter et service på et autoriseret Toyota-værksted.
Det gælder for biler, som ikke er omfattet af fabriksgarantien mere, og som ikke er fyldt 10 år eller har kørt 185.000 km.
Det gælder også for de biler, som indtil nu ikke har været til service på et autoriseret Toyota-værksted.
Hvad dækker Toyota Relax?
Den serviceaktiverede garanti dækker populært sagt alt det, der får bilen til at køre – og som du ikke slider på ved dagligt brug. Det er for eksempel motoren, gearkasse og styretøj.
Hvilke biler kan komme med i Toyota Relax?
Alle Toyota-biler som er under 10 år gamle, og som har kørt mindre end 185.000 km. kan komme med i Toyota Relax. De må bare ikke være omfattet af fabriksgarantien mere.
Er Toyota Relax det samme som 3-års fabriksgaranti?
Nej, det er det ikke. Toyota Relax dækker mange af de samme ting, som fabriksgarantien dækker, men der vil være undtagelser.
Og modsat fabriksgarantien kan du ikke vælge et uafhængigt værksted til at foretage serviceeftersyn på din bil. Relax gælder kun for biler, som har været til service på et autoriseret Toyota-værksted.
Hvad er ikke dækket under Toyota Relax?
Toyota dækker ikke de dele vi kalder ”service- og sliddele”. Det er alt det, som løbende bliver vedligeholdt og udskiftet ved de årlige serviceeftersyn.
Hvis vi for eksempel tager bremserne, så består de af ABS kontrolenhed, ABS-komponenter, hastighedssensorer, bremseforstærker, bremserør, bremsekalibre, bremseskiver, bremsetromler, forbindelser, begrænserventil, bremsehovedcylinder, bremsevæskebeholder, hjulcylindre, vakuumpumpe og bremseklodser.
Af alt det, er det kun skiver og bremser, som ikke er dækket.
Hvornår aktiveres Toyota Relax?
Toyota Relax aktiveres, når bilens fabriksgaranti vil være udløbet ved næste service. Hvis din bil for eksempel er 2 år og 8 måneder, når den kommer til service. Så tilknytter vi Toyota Relax, som automatisk bliver aktiveret, når bilen fylder 3 år.
I mellemtiden er det selvfølgelig fabriksgarantien, der gælder. Så har du tryghed for, at bilen er godt dækket indtil næste serviceeftersyn.
Er det ligemeget hvor jeg har fået serviceret min bil før?
Ja, det er det. Hvis du har fået udført service hos uafhængige værksteder, kan din Toyota stadig komme med i Toyota Relax. Det kræver blot, at bilen gennemgår et service på et autoriseret Toyota-værksted, og eventuelle mangler/reparationer udbedres.
Herefter vil bilen være dækket af Toyota Relax.
Skal jeg dokumentere servicehistorik på min bil for at kunne få Toyota Relax?
Nej, det skal du ikke. Tag din Toyota med på dit lokale Toyota-værksted, så tjekker vi den igennem. Bagefter fortæller vi, hvad der skal til, for at få bilen dækket af Toyota Relax. Er der en reparation, du ikke vil betale for, kan vi undtage den del fra Toyota Relax.
Det kan være sædevarmen er gået, og du vil ikke ofre pengene på at få det lavet – så noterer vi det i systemet, og så er resten af bilen stadig omfattet af Toyota Relax.
Hvad koster Toyota Relax?
Toyota Relax er uden ekstra betaling for dig og er automatisk indeholdt i service hos din autoriserede Toyota-forhandler.
Hver gang du sender bilen til service hos os, får du helt automatisk 12 måneders Toyota Relax – præcis som at du også helt automatisk får 12 måneders Toyota Vejhjælp med.
Er min bil automatisk med i Toyota Relax?
Ja, hvis din bil får udført et serviceeftersyn efter den 1. december 2021, hvor Toyota Relax introduceres i Danmark, vil den automatisk være med
Hvordan kan jeg se at min bil er med i Toyota Relax?
Når du henter din bil på det autoriserede værksted, vil du få udleveret din værkstedsfaktura, hvor det vil fremgå at din bil er dækket af Toyota Relax frem til næste service - 1 år eller 15.000 km.
Dækker Toyota Relax, hvis jeg er på ferie i udlandet?
Ja, hvis du er på ferie i EU (inkl. Storbritannien) så dækker Toyota Relax. Hvis du får brug for at få repareret din bil i udlandet, skal du i første omgang betale for reparationen, hvor den bliver udført.
Når du så kommer hjem, tager du fakturaen med ned til dit lokale Toyota-værksted, hvor du vil få pengene refunderet.
Kan man springe et service over og stadig være med i Toyota Relax?
Som udgangspunkt kan du ikke springe ET serviceeftersyn over. Bilen har et serviceinterval, der skal overholdes, uanset hvor du får bilen serviceret. Men du kan godt springe et service på vores værksted over, og så komme tilbage til næste service. Så vil din bil bare ikke være dækket af Toyota Relax i den mellemliggende periode.
Er multimedia med i Toyota Relax?
Ja, fabriksmonteret multimedia er med i Toyota Relax.
Jeg har en ombygget varevogn. Kan den også komme med i Toyota Relax?
Nej, ombyggede biler er desværre ikke med i Toyota Relax.
Er en Rav4 ombygget til van at betragte som en specialbygget bil?
Alle ombygninger foretaget centralt af Toyota er omfattet, men ikke lokalt/eksternt udførte ombygninger.
Jeg ved, min bil har fået monteret uoriginale dele. Er de dækket?
Nej, Toyota Relax dækker kun originale Toyota reservedele. Det handler om, at vi kun kan stå inde for de produkter, vi selv producerer.
Hvad med Proace og andre biler med andet serviceinterval?
Hvis en Toyota overholder sine serviceintervaller, er den automatisk dækket af Toyota Relax. Det gælder også for Toyota Proace, som har et serviceinterval på 2 år eller 30.000 km., alt efter hvad der kommer først.
Er min Toyota stadig berettiget til Toyota Relax, hvis jeg glemte et service?
Ja, din Toyota er altid velkommen tilbage. Så længe den er under 10 år og har kørt under 185.000 km.
Min bil er dækket af Toyota Relax, betyder det, at jeg SKAL bruge Toyota-værkstedet ved næste serviceeftersyn?
Nej. Men vi håber, du vil komme tilbage og aktivere nye 12 måneders garanti med et serviceeftersyn.
Skal jeg altid bruge Toyota-værkstede indtil næste serviceeftersyn?
Nej, du kan bruge et hvilket som helst værksted. Brugen af et ikke-autoriseret Toyota-værksted påvirker ikke Relax-dækningens gyldighed. Men hvis du får repareret din Toyota på et ikke-autoriseret Toyota-værksted, og denne reparation medfører en defekt, vil Toyota Relax ikke dække omkostningerne ved at få rettet op på den defekt. Se eventuelt afsnittet om ”Undtagelser” i vilkår og betingelser.