PRESSEMEDDELELSE - 6. NOVEMBER 2025

Den grønne franske frø er tilbage

Da Renault Twingo så dagens lys i 1992, var det en bil, der fik smilene frem. Med dets nuttede ydre og de søvnige ovale øjne blev den hurtigt døbt frøen. Nu er frøen tilbage med samme nuttede ydre - og med avanceret teknologi.

Det er svært at tro i dag, hvor store SUV’er fylder både veje og parkeringspladser. Men dengang i 1990´erne vrimlede det med små biler. Vi er nok nogle stykker, der husker både Peugeot 106, Fiat Punto, Ford Fiesta og VW Polo. De små biler dominerede det hele.

I dag er trenden mildest talt en anden. Kun 5 % af det europæiske bilmarked består i dag af A-segment biler. Er det fordi kunderne ikke vil have små bybiler? Nej, mener Renault – men udbuddet er ikke til stede.

Billigere at udvikle

Problemer med at skabe tilstrækkelig profit på de små biler - og overholde ny skrappe sikkerhedsstandarder, der favoriserer større biler – har fået mange producenter til at droppe det mindste segment. Det laver Renault med Twingo nu om på. Simpelthen ved at udvikle en bil billigere end normalt.

Blandt andet er bilen udviklet på kun to år, hvilket har reduceret udviklingsomkostningerne med 20 %. Samtidig benytter Twingo samme platform – AmpR Small platformen - som også Renault 4 og Renault 5 kører på. Derudover har Twingo en helt ny batteriteknologi, der er 20 % billigere end de traditionelle Lithium Ion batterier som de andre Renault elbiler kører med.

Udviklet og produceret i Europa

Renault Twingo E-Tech electric er udviklet og designet i Frankrig og produceres på Novo Mesto fabrikken i Slovenien. En fabrik, der har produceret blandt andre Clio, Twingo 2 og 3.

Renault Twingo E-Tech electric bærer i den grad DNA’et fra første generation Twingo, der i parentes bemærket, solgte 4.1 mio. eksemplarer i 25 lande.

Praktik,praktik og praktik

Den er som originalen lille udenpå, men utrolig rummelig indenfor. Og så er det den mest praktiske Renault Twingo til dato. Det er en 5-dørs bil, og har som standard i alle versioner to individuelt forskydelige bagsæder og mulighed for et forsæde, der kan lægges helt horisontalt ned. Der er med andre ord optimeret på pladsen ved brug af fleksible løsninger.

Renault Twingo er blot 3.79 meter lang – ideel i byen, hvor selv det snævreste parkeringshus vil være nemt at finde plads i. Ikke bare på grund af længden, men også på grund af bilens venderadius på blot 9.87 meter.

Trods af den begrænsede længde er akselafstanden hele 2.49 meter - og alle fire hjul er skubbet så langt ud i hjørnerne som muligt.

Individuelt forskydelige bagsæder

Med intelligent design som to separate bagsæder, der kan forskydes frem og tilbage individuelt med op til 17 centimeter, giver det ikke mindre end op til 160 mm knæplads. Det gør, at der faktisk er mulighed for bedre plads på bagsædet i Twingo, end i den større Renault 5. Og har man brug for mere bagage end ben – rykker man sæderne frem og får 360 liter bagagerum. Med sæderne lagt ned giver det 1000 liter bagageplads.

Derudover er der masser af plads til småting som nøgler og mønter. I alt er der 19 liter. Foran i centerkonsollen er der 3.6 liters plads, og i dørlommerne 1.8 liter i hver.

Lån fra de større søskende

Selv om Twingo bliver både den mindste og billigste elbil fra Renault, er den langt fra en basisbil. Den har lånt en masse teknologi fra sine større søskende. Således er OpenR multimediesystemet standard i Twingo, der i Techno versionen også har indbygget Google Automotive. Der er desuden 24 ADAS systemer og seks airbags som standard.

Der er også genbrug, når man taler affjedring. Fortil er der lånt fra R4 og R5, og bagtil finder man bagakslen fra Renault Captur. Og nu vi er ved at bruge materialer fra andre Renault modeller, så er det ret blæret, at sædestoffet på Technomodellen er det samme som bruges i den langt større og meget dyrere SUV – Renault Austral.

Helt ny batteriteknologi

Men ikke alt er genbrug. For første gang i en Renault kommer den med et LFP batteri. (Lithium Iron Phosphate) En teknologi, der i parentes bemærket, også finder vej til Renault Megane E-Tech Electric i foråret 2026. Fordelen ved LFP teknologien er, at det giver længere levetid på batteriet og at det tåler opladning til 100 % uden risiko for at skade batteriets ydeevne på sigt. Desuden består batteriet af simplere materialer som jern og fosfat, mens dyre og sjældne metaller som kobolt og nikkel undgås.

I Twingo har batteriet en effekt på 27,5 kWh, hvilket giver en WLTP-rækkevidde på 263 km. Til at drive den blot 1200 kilo tunge bil, har man en motor, der yder 60 kW – eller 82 hk. Det sender den ud af lyskrydset som en af de første og 0-50 km/t nås på blot 3,8 sek.

Standard i Danmark bliver 11 kW AC, der betyder fuld opladning fra 10 -100 % på godt 2 timer og 30 minutter, mens DC-opladning - som er på 50 kW - tager 30 minutter fra 10-80 %

Som sine større søskende kommer Twingo med både V2L og V2G teknologi

To versioner: Evolution og Techno

Den nye Twingo kommer i to versioner.

Indgangsversionen hedder Evolution. Den har som standard 16 tommer fælge, 7 tommer skærm til føreren og 10-tommers central skærm med smartphone replikation. Cruise control, manuelt klimaanlæg, højdejusterbart førersæde og parkeringssensorer bag er standard i selv den billigste version.

Dyreste version er Techno, der også kommer med 16 tommer fælge (man kan få helt op til 18 tommer på begge versioner) Derudover har den OpenR Link multimedia system med Google built-in (Google Maps, Google Assistant og Google Play), Reno avatar, adaptive cruise control med Stop & Go function, automatisk klimaanlæg, One Pedal driving, el sidespejle, hands free kort og seks højtalere - for blot at nævne nogle få udstyrsdetaljer.

Twingo kommer i fire forskellige farver. Absolute Red, Absolute Green, Mango Yellow og Starry Black og er den fødte bybil. Som de siger den lille Twingo i Paris: It’s all about personality !

Twingo introduceres i Danmark i slutningen af marts. Priserne forventes offentliggjort begyndelsen af januar, hvor vi også åbner for ordrer.

Flere nyheder