PRESSEMEDDELELSE - 6. JANUAR

Drømmepriser på Renault 5

Med en startpris på 184.990 kroner bliver Renault 5 endnu billigere end forventet. Faktisk er de danske priser på bilen de laveste i Europa. Topversionen Iconic koster 229.990 kr.

Der har været gættet intenst på, hvad prisen på den nye Renault 5 ville blive i Danmark. Nu er spændingen udløst. Prisen for versionen med 120 hk, et 40 kWh batteri, en rækkevidde på 300 kilometer og med et højt niveau i standardudstyr, begynder ved 184.990 kroner. Ønsker man en version med endnu mere udstyr som adaptiv fartpilot og OpenR med Google Automotive skal man have fat i Technoversionen til 204.990 kroner.

Dyreste version koster 229.990 kroner

Vil man have flere kræfter, mere udstyr og, måske mest udslagsgivende for valget - længere rækkevidde - koster versionen med 52 kWh batteri, 150 hk og en rækkevidde på 410 km blot 219.990 kroner. Og er det topversionen Iconic med de fabelagtige gule sæder man er brændt varm på, koster den 229.990 kroner.

”Der er ingen tvivl om, at de priser det er lykkes os at forhandle hjem, er det bedste vi kunne drømme om. Kigger man eksempelvis på det tyske marked koster en R5 Iconic over 260.000 kroner, mens den herhjemme koster under 230.000 kroner. Så det er drømmepriser vi har fået”, siger Søren Hyltoft – pressechef for RN Danmark.

Eksklusiv version bygget til Skandinavien

Fælles for alle Renault 5, der introduceres på det danske marked, er at de er såkaldt Nordic Edition. Det vil sige, at de alle er udstyret med varmepumpe og har et specielt batteriopladningssystem, der tillader effektiv og hurtig DC-opladning ved minusgrader. Det har de modeller, der kører udenfor Skandinavien ikke.

Forskellen mellem versionen med 40 kWh og 52 kWh er ikke kun rækkevidden og antallet af hestekræfter. Mens begge lader med 11 kW AC, lader versionen med det lille batteri 80 kW DC - versionen med 52 kWh lader med 100 kW. I praksis betyder det, at 15-80 % opladning sker på 29 minutter med 40 kWh batteri, mens det tager 31 minutter med det store batteri.

Ud over, at alle versioner har et højt niveau i standardudstyr, er det også billigt at købe ekstraudstyr.

Metallak koster eksempelvis 5.500 kroner, sort tag koster 3000 kroner – medmindre man har købt Iconic versionen, så er det inkluderet i prisen. Harman Kardon lydsystem, der kan fås til Techno og Iconic, koster kun 5000 kroner

Med offentliggørelsen af priserne den 6. januar åbnes der samtidig for salget. I den kommende weekend vil det være muligt at se en Renault 5 hos alle landets Renault forhandlere til Nytårskur lørdag og søndag fra kl.11.00-16.00. Og naturligvis kan man også bestille en Renault 5. Leveringer af biler forventes at starte til april.

Udvalgt standardudstyr Evolution – 184.990 kroner:

40 kWh/120hk/300 km rækkevidde. 18 tommer stålfælge med Disco hjulkapsel, 7” førerdisplay, 10,1 multimedieskærm, cruise control, parkeringssensor bag, 2- zoners klimaanlæg, varme i rat og forsæder, nøglefri adgang, trådløs smartphone spejling, varmepumpe.

Udvalgt standardudstyr Techno – 204.990/219.990 kr.

40 kWh/120hk/300 km eller 52 kWh/150hk/410 km rækkevidde18 tommer Techno alufælge, 10” førerdisplay, OpenR med Google Automotive, Reno (interaktiv AI-assistent), adaptiv fartpilot, bakkamera, trådløs mobilopladning, hajfinneantenne, elektrisk foldbare spejle.

Udvalgt standardudstyr Iconic: 229.990 kr.

52 kWh/150 hk/410 km. 18” Crono alufælge, Open R med Google Automotive, Reno (Interaktiv AI assistent), adaptiv fartpilot, trådløs mobilopladning, elektrisk foldbare spejle, parkeringssensor for+sider, rammeløst bakspejl, elektrisk førersæde med lændestøtte, sort tag, gult indtræk på sider, sæder og instrumentpanel

Flere nyheder