PRESSEMEDDELELSE - 16. JANUAR 2025

Stærk vækst for Renault globalt - fantastisk vækst for Renault i Danmark

2024 var endnu et godt år for Renault globalt. En vækst på 1.8 %, og titlen som Car of the Year i Europa cementerede den ambitiøse Renaulution plan. I Danmark bød 2024 på rekordvækst

2024 har været et hektisk år hos Renault med ikke færre end otte nybils-lanceringer globalt. Nogle af dem kender vi herhjemme – som Scenic E-Tech electric, Master, faceliftet Captur og naturligvis Renault 5 E-Tech Electric, mens andre markeder også har introduceret modellerne Rafale, Symbioz, Renault Duster, Kardian, og Grand Koleos.

Med et globalt salg på 1,577,351 biler (PC + LCV), opnåede Renault en global salgsfremgang i 2024 på 1.8%. Det er i runde tal 28.000 enheder flere end i 2023.

Klart det største marked for Renault er Europa. Her sælges der lidt over en million Renault biler. I Europa voksende Renault med 3,3 % - hvilket er dobbelt så meget som markedet, der voksende med 1,7 %.

I alt har Renault nu en europæisk markedsandel på 6,7 %. Kigger man udelukkende på salget af elektriske biler, steg det med 9 % i Europa og understreger dermed holdbarheden i Renaults satsning på et stærkt elbils set-up.

Men også salget af fuld hybrid biler steg – faktisk med hele 30 % - hermed placerer Renault sig på en 2. plads i Europa.

Renault 5 er kommet flyvende fra start

Renault 5 E-Tech Electric, der netop har taget titlen som Car of the Year 2025, er kommet stærkt fra start, og er med 10.000 registrerede i Frankrig i november og december, allerede den bedst sælgende elbil i B-segmentet i Frankrig.

Renault har de sidste mange år været blandt de ledende varebilsproducenter i Europa – og den position fastholder man i 2024. Markedsandelen endte på 15.3% og i alt 310,500 solgte varebiler – hvilket er en stigning på 4.6 %.

Selvom det naturligvis er de største markeder, der driver væksten - som UK med en stigning i salget på 21,4 % og Spanien med en stigning på 10,8 %, så er det værd at bemærke, at vi her i Danmark har gjort det ekstraordinært fantastisk.

Rekordsalg i Danmark

Med et salg på 7.696 Renault personbiler steg salget med ikke mindre end 75 % i et personbilsmarked, der ellers var stabilt. Kigger man på varebiler steg salget med 18 % i et marked, der gik en smule frem. Og samler man både PC og LCV-salget, så var fremgangen fra 2023 – 2024 på hele 51,76 %.

Det betyder, at Renault i Danmark har bevæget sig fra en plads som nummer 11 til en plads som nummer 7 med ambitioner om yderligere vækst i 2025.

Bestselleren i Danmark i 2024 var Renault Megane E-Tech Electric, Renault Clio og Renault Scenic E-Tech Electric, mens Renault Trafic på varebilssiden næsten solgte lige så meget som den bedste personbil.

Ambitionerne for 2025 er på plads, og her er elbilerne klart i fokus.

”Vi skal vækste igen i 2025. Det gør vi gennem et meget stærkt elbilsprogram og et stærkt varevognsprogram – hvor vi også satser på el – blandt andet med den nye Renault Master E-Tech Electric. Det er groft sagt varebilerne og fire personbiler, der skal drive væksten i 2025. For personbilerne er det alle elbiler. Nemlig Megane, Scenic, R5 og R4”, siger Søren Hyltoft, Head of Communication & Marketing hos RN Danmark, der importerer Renault og Dacia i Danmark.

Mere teknologi til folket

En del af Renaults DNA er teknologi for alle – og det understreges blandt andet af, at 81 % af alle købere valgte openR link multimedia system med Google built, når det var en option på bilen. På samme måde har mere en 4 ud af 10 kunder valgt det fantastiske Solarbay panorama tag, ligesom kunderne i stigende grad vælger de bedst udstyrede versioner. For eksempel står Iconic og Alpine versionerne for knap 25 % af salget på eksempelvis Scenic i Europa og det er endnu mere udtalt i Danmark. Her har over 60 % af kunderne valgt enten Esprit eller Iconic versionen. Kigger man på batteristørrelse så er der også her valgt højeste niveau. Kun 7 % af kunderne har valgt en Scenic med 60 kWh batteri, mens 93 % har valgt versionen med det store 87 kWh batteri.

Flere nyheder