PRESSEMEDDELELSE - 4 JULI 2023

Drastisk prisfald på Renault Kangoo

Med prisfald på op til 32.000 kroner er Renault Kangoo med et blevet den mest attraktive varevogn i det lille segment. Men også Renault Express bliver billigere.

Renault Kangoo, der løb med titlen som Årets Varebil i både Danmark og Europa sidste år, bliver nu endnu mere attraktiv.

Den prisvindende varevogn, der blandt andet kan fås med den geniale døråbning (Open Sesame), som gør det muligt at laste genstande på 1.45 meter i bredden, får nu et markant prishug. Og det gælder alle versionerne uanset om det er L1 eller L2 versionen, om den er versionen med 95 hk benzinmotor, eller om det er E-TECH versionen.

Fælles for alle er dog, at det er inklusive Tekno-Pakke, der blandt andet indeholder midterkonsol med armlæn og opbevaring, blindvinkelalarm, parkeringssensor for, bag og sider, førerdisplay 4,2" TFT-farveskærm, Easy Link 8" display, trådløs opladning, vidvinkelspejl i passager solskærm, bakkamera, fartpilot og fartbegrænser.

Størst besparelse er der på L1 - versionen med 95 hk. Den falder fra 212.000 kroner til blot 180.000 kroner – en besparelse på 32.000 kroner. Ønsker man den i den lidt længere version – L2, så er prisfaldet 26.000 kroner for samme udstyr og motorvariant. Her går den fra 221.000 kroner til 195.000 kroner

Ønsker man E-TECH versionen – altså den 100 % elektriske version med en WLTP-rækkevidde på 300 km, så falder den fra 275.000 kroner til 262.000 kroner i L1 versionen og fra 285.000 til 270.000 kroner i L2 versionen. Altså prisfald på mellem 13.-15.000 kr. alt efter længde.

Men også den prisbillige fætter til Renault Kangoo – Renault Express- følger med ned i pris. Express fås kun i en længde, men til gengæld med to forskellige motorer. En 75 og en 95 hk version. Begge versioner falder 7000 kroner. 75 hk versionen falder fra 168.000 kr. til 161.000 kr., mens versionen med 20 ekstra hestekræfter falder fra 172.000 til 165.000 kr. Også her er det for versionen med Teknopakke.

”Priserne på varevogne er igennem de sidste par år bare steget og steget sammen med den generelle prisudvikling i samfundet. Vi er nu lykkedes med at få Renault til at producere flere biler til os, og til en bedre pris. Det skal komme kunderne til gode”, siger Kim Dall – Head of Fleet hos RN Danmark om baggrunden for prisnedsættelsen.

Fakta om Renault Kangoo:

Renault Kangoo kan laste op til 3.9 m3 gods med en maksimal vægt på 800 kg i den lange version og kan uanset længde trække 1500 kg.

Førerkabinen har samme komfortniveau som man vil finde det i en Renault personbil. Der er nyeste Renault Easy Link multimediesystem med 8 tommer trykskærm, trådløs opladning af mobiltelefon og hands free card, og naturligvis helt samme sidde- og kørekomfort. Også når man kigger på sikkerheden er det nyeste systemer der er i den nye Kangoo Van. Sikkerhedsudstyret omfatter hele 12 elementer i det nyeste ADAS system. Det omfatter blandt andet som standard, trailer swing assist, rear view assist, trailer swing assist og adaptive cruise control.

Renault Kangoo Van er bygget på den højteknologiske Maubeuge fabrik, der siden 1997 har været hjemsted for produktionen af blandt andet Kangoo. For at sikre optimal produktion af Renault Kangoo både som van men også som personbil, samt varebiler fra Mercedes Benz og Nissan, har man investeret ikke mindre end 450 mio. euro - eller godt 3.3 mia. kr. på at optimere fabrikken og produktionsapparatet. Siden introduktionen af Renault Kangoo i 1997 er der produceret mere end 4,4 Mio eksemplarer.

Flere nyheder