PRESSEMEDDELELSE - 27 JANUAR 2023
Besøgende på 2023 Rétromobile car show i Paris kan glæde sig til Renaults stand. Den er fyldt med ikoniske Renault modeller på el, og så er der på standen også en hyldest til Renault Twingo, der i år fejrer 30-års jubilæum.
Under overskriften “Reinvent Renault” vil Renault på The Originals Renault Garage vise tre fuldt elektriske retrofittede modeller, Renault 5, Renault 4 og så Renault Twingo, der vises frem for allerførste gang.
På standen vises også R5 Turbo 3E og Suite N°4 show cars, ligesom der også er plads til modellen med det vilde navn “Mute the Hot Rod”. En bil, der er baseret på en Renault MT fra 1924. Den har hentet inspiration fra de biler, der satte hastighedsrekorder på det tidspunkt, og som navnet også antyder, inspiration fra 1940’erens hot rods.
Men, da det jo er året for Twingos 30-års jubilæum, vil der være en hel sektion dedikeret til den lille charmetrold, der første gang fik folk til at spærre øjnene op i 1993, da den blev præsenteret første gang. Allerede fra start var den en succes – første generation blev solgt i mere end 2.4 mio. eksemplarer. I udstillingen vil være den første Twingo fra 1993, ligesom der vil være Twingo Lecoq fra 1995, Twingo Coupe, Twingo Benetton fra 1996 og en Twingo fra 2004
I alt kan publikum nyde Renaults stand på 600 m2 og i alt 11 klassiske biler.
Den 47. udgave af Retromobile er åbent fra den 1.-5. februar - det hele foregår i Paris Expo Porte de Versailles. Renault standen er placeret i hal 1.