Hybrid spørgsmål og svar

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om hybrid

Der kan være mange hybridbil-fakta at holde styr på, og derfor har vi samlet en række svar på de mest almindelige spørgsmål om hybrid

Hvad koster en hybridbil?


Prisen på en hybridbil afhænger af den model, du vælger samt hvilken udstyrspakke, du ønsker.

Når du køber en hybridbil får du en bil med mere avanceret teknologi, derfor er hybridbiler stadig lidt dyrere end benzinbiler.

Til gengæld er de billigere i drift, da du sparer på benzin, vedligeholdelse og ejerafgifter.

Skal bilen lades op?


Toyota Hybrid er ledningsfri. Du kan køre, som du plejer uden at bekymre dig om opladning og ladestander. Du kan køre op til 50% af tiden på el. En Toyota hybridbil veksler selv mellem el og benzin, men den løber aldrig tør for strøm.

En plug-in hybrid skal både lades op og tankes med benzin. Bilen kører op til 100% af tiden på el. Slipper strømmen op, vil en plug-in hybrid selv slå over på benzin-motoren.

Ligesom, en benzinbil kun kører på benzin, kører en elbil kun på el og skal altid lades op, før den kan køre.

Skal hybrid-batteriet skiftes ud?


Toyota Hybrids batteri holder hele bilens levetid, og med et Hybrid Helbredstjek er du yderligere dækket. Derudover er der 5 års/100.000 km garanti på bilens øvrige hybrid-komponenter.

Hybrid Helbredstjek foretages uden beregning og gennemføres af dit autoriserede Toyota-serviceværksted i forbindelse med serviceeftersyn på bilen.

Automatgear eller manuelt gear?


Toyota Hybrid kommer altid med automatgear. Det betyder, at du slipper for at skifte gear, når bilen standser i et lyskryds og skal køre videre igen, eller når du sidder i kø.

Et automatgear kan give en mere behagelig og sikker kørsel.

Benzinbiler fra Toyota kan ofte fås med automatgear som tilkøb.

Kan jeg få anhængertræk til min hybridbil?


Et anhængertræk kræver en stor motor, og derfor er det ikke altid sikkert, at man kan få anhængertræk til sin hybridbil.

Hos Toyota kan man dog få anhængertræk til Yaris, Yaris Cross, Toyota C-HR Hybrid, RAV4 Hybrid, Toyota RAV4 Plug-in og Corolla Hybrid Touring Sports.

Hør mere om mulighederne hos Krogsgaard din lokale Toyota-forhandler.

Hvorfor vælge en Toyota hybrid? 


Vi forsøger på alle måder at reducere vores negative påvirkning på miljøet - både via måden, hvorpå vi producerer biler og hvordan, bilerne skrottes.

Toyota Hybrid udleder 15-30 gange mindre NOx-emissioner end fx. dieselmotorer.

Derudover har Toyota Hybrid et lavere benzinforbrug, da den skifter mellem kørsel på ren el og benzin.

Hvor kan jeg parkere med min hybridbil?


Der gælder de samme regler for parkering af hybridbil som for alle andre helt almindelige biler.

Har du derimod en plug-in hybrid, er det i nogle byer som fx København tilladt at holde på de særskilte parkeringspladser til elbiler.

Du skal stadig betale parkeringsafgift i henhold til de regler, der er for den pågældende parkeringsplads. Tjek de til enhver tid gældende regler i din kommune.

Kræver en hybridbil en særlig forsikring?


Nogle forsikringsselskaber tilbyder en billigere forsikring til hybridbiler, da de antager at hybridbilejere kører mere sikkert.

Tjek dit forsikringsselskab og indhent forskellige tilbud, inden du tegner en forsikring til din hybridbil.

Du er også velkommen til at kontakte Toyota Bilforsikring, hvis du har spørgsmål eller ønsker en pris.

Hvad, hvis jeg vil sælge?


Sammenlignet med andre biler, holder Toyota hybridbiler en generel høj gensalgsværdi.

Det skyldes både den gode kvalitet og at hybridbiler kommer med høj komfort og meget udstyr.