Fire aspekter ved ”beyond Zero”
Toyota har defineret fire aspekter ved begrebet ”beyond Zero”, hvor det første og vigtigste af de fire er ”Du og miljøet”. Det er ikke kun vigtigt at fokusere på den strøm, som man bruger til at oplade bZ-modellerne med, men også på, hvordan bilerne kan gøre nytte af både regenerativ og vedvarende energi som fx solenergi.
Det andet aspekt er ”Du og din bil”, der handler om, hvordan en elbil, som er bygget på en dedikeret elbilsplatform, kan gøre brug af de seneste teknologiske features og fremragende tilslutningsmuligheder for at sikre høj sikkerhed, ro i sindet og en sjov køreoplevelse.
Med det tredje aspekt, ”Du og andre”, skal man med ”beyond Zero” begrebet være i stand til at skabe et rum, hvor man kan byde sine kære velkommen, slappe af sammen samt være med til at skabe nye oplevelser og endnu tættere relationer mellem mennesker.
Endelig handler det fjerde aspekt, ”Du og samfundet”, om den bredere indvirkning på samfundet, der gør verden et bedre sted at være for alle.